Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Støt Radikale Venstre i Middelfart

Maria Sloths grundlovstale 2018

Grundlovstale 2018 – Den demokratiske samtale i dag
Det talte ord gælder.

Når vi nu er mødtes alle sammen her i dag i solskinnet foran Grimmermosehuset, så er det fordi vi gerne vil fejre, at det i dag er 169 år siden, at Danmark fik sin første grundlov. Med den lød også startskuddet til dét som vi i dag kalder for vores demokrati. Demokratiet har jo – heldigvis – udviklet sig siden 1849, og det samme har mange af de ting vi forbinder med demokrati. Det kan være værdier som frihed, ligeværd, medbestemmelse og medborgerskab – og herunder samtalen, den demokratiske samtale. Og dén vil jeg gerne tale om. For hvad er en god demokratisk samtale? Det kan være svært at svare på, på stående fod, men man kan prøve at se på, hvor i vores samfund den foregår i dag og hvordan den foregår.

Når jeg kigger rundt omkring mig, så kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til, at sociale medier spiller en større og større rolle, som platform for den demokratiske samtale. Det er ikke fordi, at forsamlingshusene er helt uddøde, men man må indrømme at meget efterhånden foregår på Facebook, Twitter og på nettet generelt. Det er der i sig selv sådan set slet ikke noget galt i og det giver mange nye muligheder for at tale til et meget stort publikum. Man alligevel kan man godt spørge, hvad det gør ved samtalen, når den i højere og højere grad foregår i kommentarsporene på Facebook frem for ansigt til ansigt. Jeg synes til tider, at den mister noget. Når man fjerner det ansvar, det er at kunne se sin samtalepartner eller meddebattør i øjnene, så sker der noget. Nogle gange så holder det helt op med at være en samtale, og bliver i stedet bare en række mennesker der hver især taster løs, udbasunerer deres egen holdning til verden, udråbstegn, send, og så fik den! Men ikke fordi de vil samtalen, eller er interesserede i virkelig at høre, hvad de andre siger. Og det er dér det går galt i min verden. For hvis man vil den gode demokratiske samtale, så må den være baseret på, ikke bare at tale, men i lige så høj grad at lytte. Det er man på en helt anden måde forpligtet til, når man sidder ansigt til ansigt.

Jeg har jo ikke en masse års politisk erfaring med i rygsækken. Men min indgangsvinkel til politik har været gennem først ungdomspolitikken i Radikal Ungdom og senere også lokalpolitikken her i RV Middelfart. Og dét, jeg synes er så skønt ved både ungdomspolitikken og lokalpolitikken, det er, at den giver sig tid til at tage alle diskussionerne, alle debatterne, alle samtalerne – ansigt til ansigt. Og begge steder oplever jeg, at man går ind i samtalen, fordi man vil den. Fordi man er oprigtigt interesseret, ikke bare i at tale, men også i at lytte. Og der er plads til at tage de diskussioner – de allerfedeste diskussioner i min verden – hvor det ikke kun handler om at vinde argumentet. Dem oplever man desværre lidt for tit blandt de ”rigtige” politikere, de der debatter, hvor det mest handler om at vise, hvor meget man har ret og hvor meget den anden tager fejl. Og nu ved jeg godt, at jeg lyder både håbløst idealistisk og naiv, men jeg holder alligevel mest af de samtaler, hvor man diskuterer, for at kunne se sagen, fra en masse forskellige vinkler og måske nå lidt tættere på en fælles forståelse. I ungdomspolitikken der har vi friheden – og tiden – til de samtaler og det bunder måske i, at vi ikke har særlig meget ansvar, når det kommer til stykket. Vi har måske ikke vildt meget at skulle have sagt i det store billede og det er i hvert fald ikke os der sidder med 90 mandater på Borgen – desværre. Men det stopper os ikke fra at diskutere de helt store spørgsmål med en iver, som sad vi faktisk med verdensmagten. Til Politisk Kongres i Radikal Ungdom i år, havde vi besøg af Morten Helveg, som snakkede om, hvordan det kan være træls, når man sidder i Europa-Parlamentet og diskuterer ting man ikke har indflydelse på. Til det kom der ret hurtigt kommentaren, at det var vist længe siden han havde været i ungdomspolitik! (For det er jo nærmest definitionen af, hvad vi laver som ungdomspolitikkerne.)

Og det med, at tale om ting, man ikke har direkte indflydelse på, det gør sig egentlig også af og til gældende, når det drejer sig om møderne her i vores lokalforening og også på det punkt, at vi ikke er et af de største partier på Christiansborg. Men det skal jo ikke afholde os fra at fremlægge vores visioner for fremtiden, at blande os, at tale med. For den samtale bør foregå alle steder. I folketingssalen, i byrådssalen, i forsamlingshuset, på en altan i Harndrup onsdag aften, i kaffeklubben og kantinen, fritidshjemmet og frikvarteret, skaterbanen, idrætsforeningen og hjemme over spisebordet. For demokrati er folkestyre og jo større end del af folket der taler med, jo stærkere er det. Derfor skal vi også kæmpe for, at den demokratiske samtale kommer ud i alle kroge af samfundet. Grundloven har siden 1849 ændret sig og gjort demokratiet mere inkluderende. Vi skal kæmpe for, at den udvikling fortsætter, ikke kun på papiret, men i virkeligheden, så folkestyret vitterligt bliver for hele folket.

Og når vi så taler med hinanden, så er det ikke lige meget, hvordan vi taler. I øjeblikket er den politiske kultur, debatkulturen, meget omdiskuteret. Her synes jeg indimellem, at dem på Christiansborg kunne lære lidt af både ungdomspolitikerne og lokalpolitikerne. Det jeg har oplevet, efter at være blevet en del af RU, og noget som har været en meget positiv oplevelse for mig, har været den enormt respektfulde, anerkendende og konstruktive debatkultur, der – som oftest – findes i ungdomspolitik. Der er stor respekt – og også tit venskab – på tværs af partierne og det giver en fed samtale. Når vi på torsdag mødes i Kolding til tværpolitisk debat, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi går derfra i godt humør lige meget hvad. Og den samme værdi, synes jeg, med min meget begrænsede erfaring, at have fornemmet i lokalpolitikken. Da vi i novembers stod på torvet i Middelfart i forbindelse med kommunalvalget, så var der generelt en god stemning og en lyst til samtale. Det er også dét der gør sig gældende, når flere af jer her, på næste tirsdag til Demokratiets Festdag, holder Politisk Samtalestue sammen med Dansk Folkeparti. Lysten og viljen til at tale og lytte – også til dem vi er uenige med – og gøre det på en ordentlig måde.
På den måde vender vi tilbage til spørgsmålet om, hvad den gode demokratiske samtale er i dag, her 169 år efter den første grundlov. Det er et stort spørgsmål, men for mig er det den samtale, hvor man lytter, lige så meget som man taler, den samtale man tager fordi man VIL blande sig, og den samtale der ideelt foregår overalt, på tværs af alder, baggrund og partiforskelle. Det er en samtale, som jeg heldigvis oplever igen og igen, når taler med venner og familie, når jeg mødes med andre ungradikale og bonder over øl og magentafarvede visioner, og også i høj grad når jeg mødes med jer. Og det er en samtale som jeg håber på at kunne fortsætte i lang tid fremover.

Tak for ordet.