Fremtidens skole
Fremtidens skole
Tre klare budskaber fra Radikale Venstre
Vi vil have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og fagligt til at gribe fremtiden og samtidig sikrer sammenhængskraften i vores samfund.
Derfor tre klare budskaber….
Fremtidens skole i Middelfart Kommune udvikler vi sammen. Det betyder, at
Udviklingen skal ske i dialog mellem elever, lærere, forældre, ledelse, politikere og forvaltning.
Udviklingen skal basere sig på både faglig viden om læring og holdninger til hvordan det sociale fællesskab har det bedst
Samarbejde mellem skolerne skal stimuleres og understøttes
Nye samarbejdsformer skal afprøves, fx et opgaveudvalg nedsat af byrådet
Slip skolerne fri. Det betyder, at
Friheden til at opfylde de fælles visioner og mål skal tilbage til den enkelte skole
Mindre kontrol – mere selvbestemmelse, så der er mere tid til voksen-barn kontakt
Lad skolerne koncentrere sig om elevernes trivsel og udvikling.
Udvikling kræver arbejdsro. Det betyder, at
Der skal arbejde med økonomiske rammer og råderum for en 4-årig periode
Få tværgående mål og udviklingsprojekter
Større frihed for den enkelte lærer til selv at tilrettelægge sit arbejde sammen med sin ledelse