Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Støt Radikale Venstre i Middelfart

Camilla Hersoms grundlovstale 2018

Grundlovstale 2018
Det talte ord gælder

Kære alle, kære radikale
Lad mig fortælle jer om en af mine store inspirationskilder, som er en amerikanske filosof og professor ved navn John Rawls. John Rawls blev født i 1921 og døde i 2002 og undervejs arbejde han både som pædagog og endte med at blive universitetsprofessor. Han bliver ofte betragtet som en af social-liberalismens fædre. Hans mest berømte værk er ”A Theory of Justice” - på dansk: En teori om retfærdighed.
Rawls mente, at for at skabe et retfærdigt samfund, skulle man forestille sig, at dem der beslutter, hvordan samfundet skal bygges op, sidder bag et ”uvidenhedens slør” - a veil of ignorance. Ideen er at, beslutningstagerne ikke ved, hvor i samfundet de selv bliver placeret. Om de er rige eller fattige – kloge eller knap så begavede. På den måde vil de forsøge at bygge et samfund, hvor der tages udstrakt hensyn til de dårligst stillede, fordi de selv risikerer at blive født på samfundets bund uden særlige evner. Et samfund efter de principper, som er indgået bag uvidenhedens slør, ville alle kunne tilslutte sig, og dermed ville det blive retfærdigt.
Mange henviser med rette til Rawls som inspirator for de skandinaviske velfærdsstater. Og det er rigtigt, at vi her og i vores nabolande har opbygget samfund, hvor der efter en global målestok tages hensyn til de svageste. Det er tilmed indskrevet i vores grundlov. I §75, stk. 2 står der således ”at den der ikke selv kan ernære sig eller sine og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp fra det offentlige”.

Vores grundlov giver os mange andre rettigheder. Det er i grundloven at vores liberale frihedsrettigheder er sikret. Vores personlige frihed og vores bolig og vores ejendom er ukrænkelig. Enhver af os er berettiget til på tryk, i skrift eller i tale at offentliggøre vores tanker. Censur er forbudt.
Og yderligere slås det fast i grundloven, at enhver forret i relation til adel, titel eller rang er afskaffet. Det at vi er lige, og at ingen skal have særlige privilegier blot på grund af deres fødsel ville utvivlsomt have klinget godt i John Rawls ører.
Den kerne af retfærdig, der findes i vores grundlov – at vi alle er frie, at vi er lige og at enhver af os er sikret forsørgelse og dermed vores eksistens - giver god grund til at vore stolt af vores grundlov.

Anderledes står det desværre til med udviklingen i andre love her i landet. Et flertal i folketinget har for nylig vedtaget en lov, der forbyder kvinder at gå i burka eller niqab. Vi har altså fået en lov, der dikterer hvordan man ikke må klæde sig. Hvis det havde været lovens eneste indhold, havde den helt sikkert været diskriminerende, så derfor er den pakket ind i et generelt maskeringsforbud, der betyder, at man heller ikke må bære kunstigt skæg uden gyldig grund.
Man forestiller sig hvordan politiet fremover må gå og hive folk i skægget for at konstatere, om det er falsk eller ej. Hvis det ikke var så forfærdeligt, kunne man næsten have lyst til at slå en skraldlatter op.
Og misforstå mig ikke. Jeg synes ikke at kvinder skal gå i burka eller niqab. Jeg synes, det er et forkasteligt kvindesyn, der tilsiger at en kvinde ikke kan bevæge sig i offentligheden medmindre hun bogstaveligt talt er tildækket til ukendelighed. Og det er selvsagt helt galt, hvis det ikke er hende selv, der har fået den skøre ide, men nogen der tvinger hende til. Det sidste har vi bare allerede en lov for. Man må nemlig ikke tvinge folk her i landet.

Nu er der heldigvis kun under 100 kvinder, der bruger burka eller niqab i Danmark, så selvom loven mest af alt har karakter af symbollovgivning, så er det et principielt skred, at vi lovgiver om hvordan folk må gå klædt. Nu er det pludselig os, der tager en frihedsrettighed fra kvinder – og hvis det ikke er de 100 kvinder selv, der ønsker at gå i burka eller niqab, så burde det jo være undertrykkeren vi forsøgte at ramme. Ikke den undertrykte.
Det er en regering ledet af Danmarks såkaldte liberale parti, Venstre, der står bag denne lov. Loven er støttet af de andre regeringspartier, Liberal Alliance og Konservative, af Dansk Folkeparti og af Socialdemokratiet.
Skræmmegalleriet af rædselslovgivning indeholder mere endnu. Folketinget har netop færdigforhandlet elementerne i ghettopakken. Ghettopakken gør op med det helt fundamentale princip, at vi er lige for loven her i landet. Fremover vil det være sådan, at hvis man bor i et af de udsatte boligområder, så gælder der dobbelt straf og dine børn skal tvinges i vuggestue, når de fylder et år, hvis de ikke går der allerede. Børnene i ghettoerne skal til stopprøve i børnehaveklassen – det gælder ikke for resten af Danmarks børn. Man laver altså lov for særlige adresser i Danmark og andre regler for resten af os.

Men er sproget da ikke vigtigt? Jo! Alle børn, der skal vokse op og leve deres liv i Danmark skal lære at tale flydende dansk. Jeg tror faktisk, det er en af de aller-, allervigtigste nøgler til en god integration og sameksistens. Hvis man kan tale sammen, kan man i langt højere grad forstå hinanden - både i bogstavelig og overført forstand. Samtale fremmer forståelsen. Sproget er vigtigt for at give børnene de bedste betingelser for uddannelse og fremtidig beskæftigelse. Og det kan jo være vanskeligt at lære det af mor og far, hvis mor og far ikke selv taler dansk eller kun taler det dårligt.
Jeg har bare aldrig troet på, at tvang er det der fremmer indlæring. Hvorfor ikke bruge frivillighedens vej? I Odense tilbydes familier med børn frivillig sprogstimulering, hvis det skønnes nødvendigt. Mig bekendt er der ingen familier, der takker nej. Hvad er det blevet af vores danske tradition for samarbejde og inddragelse? Hvem kan helt seriøst tro på, at vi får en bedre integration ved en tilgang, hvor statsministeren fortæller mennesker, at det sted de bor er et hul i Danmarkskortet, og at der nu gælder særlige, strengere regler for dem end for os andre. Hvordan kom det dertil?
Også disse love er støttet af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det er mig ubegribeligt, at så stort et flertal i Folketinget kan støtte, at der ikke længere er lighed for loven. Og særlig bedrøvet er jeg i forhold til Socialdemokratiet, som vi historisk har haft et tæt og godt samarbejde med. Nu kan jeg forstå, at Socialdemokraterne går til valg på at danne regering med sig selv – uden os. Her må vi holde hovedet koldt og hjertet varmt. Det er tidligere sket, at forhandlingsviljen er steget, hvis vi har de afgørende mandater. Og det bliver under ingen omstændigheder sådan, at man kan tælle de radikale mandater med og føre en politik, der er i direkte modstrid med vores ønsker. Og når det er sagt, så kender jeg personligt flere socialdemokrater, der er mere enige med os end med Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, når det gælder udlændingepolitikken.
Jeg ved ikke om nogen af jer havde lejlighed til at høre afslutningsdebatten forleden. Jeg hørte en del af den forskudt, som det nu er muligt, når der også er et arbejde at passe. I sin ordførertale, der vanen tro dundrer mod alt, der er udenlandsk siger Kristian Thulesen Dahl, at når Danmark gennemfører udlændingestramning nr. 100, så giver Dansk Folkeparti kage. Der skal ikke være nogen smalle steder, som han formulerer det. Hvor mange af de andre partiledere reagerede på det, tror I? Det gjorde en og kun en. Da Morten Østergård fik ordet sagde han, at I vores parti ”fejrer vi ikke andres ulykke med kage”. De ord vil jeg gerne gøre til mine. Mon ikke det også gælder jer? Mon ikke det gælder flere end os? Vi fejrer ikke andres ulykke med kage.

Vi lever i en tid, hvor vi har behov for at samle, ikke for at sprede. Vi har behov for at samarbejde, ikke modarbejde. Vi har behov for dialog, forståelse, tolerance – ikke fordomme, mistillid og fordømmelse. Vi har behov for at huske humanismens væsentligste budskab om respekt for hvert enkelt menneske. Vi er ikke ens, men alle borgere skal have de samme rettigheder og de samme muligheder i det samfund, der er vores. Frihed for Loke såvel som for Thor.
Vi har behov for igen at minde hinanden om, hvad et retfærdigt samfund er, og huske retfærdighed ikke kan tages for givet. Vi bør alle iføre os det uvidenhedens slør, som Rawls forestillede sig, når vi bedømmer vore politikeres handlinger. Hvis vi ikke vidste hvor og i hvilken familie vi blev født ind i, ville vi så synes, at den politik, der føres og den lovgivning der vedtages, er retfærdig?

Der er en udvikling i gang, hvor svaret i alt for mange tilfælde er nej. Der er derfor en opgave for os derude, venner. Det er mit håb og min ambition at retfærdigheden bliver stærkere repræsenteret efter næste valg. Vores parti, radikale venstre, har en nøglerolle at spille i det.
Tak for ordet og god grundlovsdag.